GDPR i praksis - Få styr på fortegnelse, oplysningsskrivelse og hændelseslog

På dette heldagskursus får du en praktisk og grundig gennemgang af tre centrale GDPR-dokumenter, som alle arbejdsgivere skal have styr på:
Fortegnelsen over behandlingsaktiviteter, oplysningsskrivelsen til medarbejdere og hændelsesloggen.

Kurset er en sammensmeltning af vores tre populære 3-timers webinarer – men i et fysisk format, hvor der er bedre mulighed for dialog og konkret arbejde med skabelonerne. Vi giver dig tre skabeloner, som vi tager udgangspunkt i på dagen. 

Hvad får du ud af kurset?

Du går hjem med:

  • En fortegnelse tilpasset din virksomhed

  • En oplysningsskrivelse, der lever op til GDPR’s oplysningspligt over for medarbejdere

  • En hændelseslog, som du kan bruge i praksis, hvis der sker brud på persondatasikkerheden

  • Overblik over hvordan dokumenterne hænger sammen, og hvordan de vedligeholdes over tid

Kurset tager udgangspunkt i konkrete skabeloner, som jurister fra Visma DataLøn gennemgår og hjælper dig med at udfylde korrekt.

Program – kort overblik

1. Fortegnelsen over behandlingsaktiviteter

Vi gennemgår:

  • Hvornår fortegnelsen er obligatorisk

  • Hvad fortegnelsen skal indeholde

  • Hvordan du kortlægger virksomhedens behandling af personoplysninger

  • Hvordan fortegnelsen bruges og opdateres i praksis

Du arbejder aktivt med en skabelon og får sparring på din virksomheds behandlinger.

2. Oplysningsskrivelsen til medarbejdere

Vi gennemgår:

  • Hvad oplysningspligten indebærer

  • Hvilke oplysninger medarbejdere skal have – og hvornår

  • Hvordan oplysningsskrivelsen kan struktureres

Du udfylder en oplysningsskrivelse, som kan anvendes direkte i din virksomhed.

 

3. Hændelsesloggen

Vi gennemgår:

  • Hvornår en hændelse skal registreres

  • Hvordan hændelsesloggen opbygges

  • Sammenhængen mellem hændelseslog, brud på persondatasikkerheden og anmeldelsespligt

  • Hvordan du dokumenterer korrekt – også når der ikke sker anmeldelse

Du får en brugbar skabelon og en klar forståelse af, hvordan hændelser håndteres i praksis.

Varighed: Heldagskursus


Har du spørgsmål så kontakt os på
72279002
kursus@dataloen.dk

1. Vælg dato

  • Tidspunkt
    By
    Pris
    Status
  • 07. maj 2026
    09:00 - 15:00
    Visma DataLøn A/S Gærtorvet 3
    1799 København v
    4995,00
    Ledige Pladser

2. Registrer deltager

3. Betaling af faktura

:   

4. Bemærkning